For mange år siden flyttede min kone og jeg til Niløse sammen med vore børn. Jeg var mejerist og arbejdede 10 år på Kongstedlund mejeri. Og jeg sluttede min karriere på arbejdsmarkedet på Niløseholm, der ligger over for kirken i Niløse.
Jeg gik på efterløn for 11 år siden efter et langt liv på arbejdsmarkedet.. Jeg var så heldig at få en skrivemaskine til min 60 års fødselsdag af vore 5 børn. Jeg havde aldrig trykket på sådan et apparat.
Husk på, da jeg begyndte i skolen var det på en tavle med en griffel. Som barn boede jeg lidt uden for Vejen by. Da kunne jeg fortælle historier og eventyr. Især når min lille bror og jeg lå i den samme seng, så levede vi os ind i fantasiens verden. Nogle gange lukkede mor døren op og sagde. “Nu kan du godt tie stille Bent, for Leif sover.” “Jamen Mor, så hører jeg jo ikke slutningen af historien. “
Det var nok det jeg havde i erindringen, da et af mine børnebørn spurgte om jeg kunne skrive en historie. Vi prøvede. Snart kom det ene eventyr og historie ud af skrivemaskinen. Michael og jeg digtede når vi gik en tur. Skriv om en sten. Skriv om en Blæksprutte i gadekæret. Det blev til mange små børnehistorier, hvor jeg har samlet nogle i et hefte med 13 historier i.
Kunne jeg skrive for børn kunne jeg vel også skrive for voksne. Jeg får i de fleste tilfælde inspiration ved at gå en tur rundt om Niløse Holm. På sådan en spadseretur på ca. fire kilometer kan jeg godt gå og digte et par historier. Mange gange skrev jeg et par stikord ned og skrev historierne på skrivemaskinen og senere på min computer. Det var som om historierne lå som en perlerække, der kun ventede på at blive skrevet ned. Og det er da efterhånden blevet til et par hundrede.
